English site

Sværhedsgrader

Nogle af vores adventure rejser stiller krav til din kondition og udholdenhed. Da vi taler om aktive rejser, kan vi kun opfordre til, at du er sikker på, at dit helbred og din kondition passer til den valgte tur, både for at du selv får udbytte af turen, men også af hensyn til dine rejsefæller. 

Alle vores adventure-rejser er gradueret udfra et enkelt gradueringssystem, som gerne skulle hjælpe dig til at se om turens sværhedsgrad passer til dig.

Hvordan finder jeg ud af, om en tur passer til min fysik og temperament?
Under hver enkelt rejse finder du uddybende informationer om sværhedsgraden og i galleriet kan du få en fornemmelse af terræn, klima og forholdene i det hele taget. Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til sværhedsgraden på en rejse.

Sværhedsgrader - trekking
Med henblik på at give dig den mest nøjagtige angivelse af sværhedsgrad giver vi dig en helhedsvurdering udfra terrænets beskaffenhed, antallet af højdemeter pr. dag, antal vandretimer, vægten af din rygsæk og klimaet på ruten.

Med hensyn til vandring og trekking angives sværhedsgraden baseret på en række faktorer:

  • stiernes beskaffenhed
  • antal vandretimer pr. dag (eksklusiv pauser)
  • klima
  • hvor meget bagage du selv skal bære
  • antal højdemeter
  • overnatningsforhold

Ved bjergvandring er det vigtigt, at du gør dig klart, at der er stor forskel på at gå i bjerge sammenlignet med at gå lige ud ad landevejen. Opstigningerne kan være lange og tage flere timer. Tilsvarende kan der være lange nedstigninger. Når det går opad stilles der krav til konditionen, idet hjerte og lunger belastes. Ved nedstigninger stilles der ikke så store krav til konditionen. Til gengæld er det hårdt for især knæ og lår ved længere nedstigninger.

Lidt om tempoet
At en tur gradueres til f.eks. grad 3 betyder ikke at tempoet er højere end grad 2 etc. Alle har sit eget vandre tempo og på en tur med Adventure Kompagniet er og skal der være tid til både at nyde naturen, at fotografere de storslåede panoramaer, som vi passerer samt til at holde nogle velfortjente pauser.

Grad 1: let
Grad 1 angiver, at der her er tale om vandring af gode stier. Vandringen er moderat og stiller ikke særlige krav til konditionen. Der er ingen skrappe stigninger af længere varighed. Dog kan turen nok godt virke en lille smule hård, hvis du ikke er vant til at dyrke motion regelmæssigt. Der stilles ikke krav til udstyr og erfaring med vandring.

Grad 2: moderat
Grad 2 angiver, at stierne er gode, men der kan være passager med lange stigninger. Ligeledes kan der forekomme længere dagsvandringer. Er turen sværhedsgrad 2 betyder det også, at du i dagligdagen skal være vant til at dyrke motion regelmæssigt. Nybegyndere kan godt deltage, men du bør være i rimelig god form.

Grad 3: udfordrende
Grad 3 betyder, at stiernes beskaffenhed af og til kan være lidt vanskeligere. Ligeledes kan dagsvandringerne være lidt længere. Måske bliver du nødt til at bære noget bagage selv (få information om den specifikke tur i turbeskrivelsen). Er turens sværhedsgrad 3, skal du være i god grundform og ved godt helbred for at få det optimale udbytte af turen.

Grad 4: udfordrende, for øvede
Grad 4 betyder vanskelige stier og/eller mange højdemeter. Nogle af dagene kan også være lange. Du skal være i god form og have prøvet at vandre i bjerge tidligere. Desuden er det vigtigt, at dit helbred er i orden. Når du deltager i en tur som denne er du vant til at dyrke motion, hvor du regelmæssigt presser dig selv. Du bør ikke have problemer med eksempelvis at løbe 5 km i moderat tempo.

Grad 5: særdeles udfordrende. for øvede
Grad 5 betyder meget vanskelige stier og undertiden med påkrævet klatring og/eller bestigning. Her skal du have prøvet bjergvandring tidligere. Din kondition skal være i top og ud skal være parat til krævende op- og nedstigninger og have gode led, især knæ.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314