English site

Antal dage
7 dage/6 nætter


Intro

Burma, Adventure


Rejsen ledes af en af TIMBUKTU's turledere i samarbejde med vores burmesiske lokalguider.

Program

Dag 1: YANGON – ankomst Ankomst til Yangon
I bliver budt velkommen af vores lokale guide, der følger Jer til Jeres hotel og hjælper jer med check ind og evt. andet praktisk. Tur med Rickshaw fra Martin Jetty langs Yangon River. Jeres første møde med Burma og Yangon afsluttes med manér – da programmet står på ”High Tea” på det berømte hotel fra 1896 ”The Strand”.Overnatning: Hotel.

Dag 2: YANGON
Efter morgenmaden er der tid til at besøge Sule Pagoden i centrum af Yangon. Pagoden kan dateres over 2000 år tilbage. I besøger Mahabandoola Park, med uafhængigheds monumentet og Bogyoke markedet (kendes også som Scott markedet) – hvor der sælges alt fra souvenirs, lokalt håndværk, importerede plastic varer fra Kina og meget mere. Sightseeing og byvandring i den gamle by et spændende miks mellem britisk koloni byggeri i forfald og nye skyskrabere. 
Eftermiddagen afsluttes med besøg ved byens vartegn; Shwedagon Pagoden. Det anbefales at blive oppe ved pagoden til solnedgang.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 3: YANGON - MANDALAY
Tidligt op og transfer til togstationen – I skal med morgentoget til Mandalay.
Togturen er en oplevelse – Her kommer hele Burma forbi udenfor som indenfor.
I ankommer til Mandalay først på aftenen. Transfer til jeres hotel.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 4: MANDALAY
Mandalay – Den sidste kongeby i Myanmar. En hel dag med sightseeing i byen. Fremstilling af bladguld, Mahamuni pagoden, oprindeligt bygget under Kong Bodawpaya i 1784, og siges at indeholde et gammelt relief fra det 1. århundred, og altså nu dækket af et tykt lag bladguld. Eftermiddagen byder på det farverige Zegyo marked, Shwenandaw klosteret, Atumashi klostret samt Kuthodaw pagoden. Kuthodaw pagoden kaldes for verdens største bog, grundet de store stentavler med buddhistiske stentavler. Dagens afsluttes med solnedgangen fra Mandalay Hill.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 5: MANDALAY-AMARAPURA-MINGUN-MANDALAY
Efter morgenmad på hotellet tager på en halv-dagstur til Amapua De Dødes by, hvor i besøger de 150 år gamle Mahagandayon kloster og berømt skole indenfor Budha´s lære. Der bor over 1000 munke på klostret, og som hver dag går procession ud inden dagens måltider – et imponerende syn af røde munke. I Amapura vil man også kunne gammelt håndværk i form af silke og bomuld vævning efter de gamle metoder (med håndskyde). I besøger U Bein broen, en 150 årig gammel træbro som stadig benyttes den dag i dag - Et flot bygningsværk, og motiv på mange postkort.

Efter frokost sejler i fra Kywezon Jetty ved Mandalays travle flodbred. Herfra skal i med en lokal flodbåd til den gamle hovedstad Mingun (ca. 1 time sejlads).I Mingun finder i bl.a. Settawya Pagoden som indeholder Buddhas ”fodspor”. I ser den store klokke, som skulle have været en del af den ufuldendte Mingun Pagode – ødelagt af jordskælv, og oprindelig planlagt som verdens største.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 6: MANDALAY – SAGAING - MONYWA
Efter morgenmaden bliver I samlet op på hotellet, og bliver kørt via Ava broen videre til Sagaing Hills,  ca. 21 km sydvest for Mandalay. Sagaing Hills er et område med mange klostre og pagoder. Besøg i landsbyen Sagiang for foden af bakkerne, med markeder, butikker, restauranter. I området findes Um Thounzeh hullerne, som gemmer på 45 Buddha billeder, samt Soon U Ponya Pagoden fra år 1312. Herfra er der en flot udsigt over Sagaing. Rejsen fortsættes mod Monywa, en typisk provinsby lokaliseret ved bredden af floden Chindwin. Efter ankomsten til Monywa tager jeres guide jer med til det hindu-stylede Than-Buddha tempel, som er unikt og kendt i hele Myanmar for dets flotte stuk arbejder tilbage fra det 17 århundrede. Hvis I har lyst, vil der også være mulighed for at besøge traditionelle tæppe vævere og lak-varer fabrikation.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 7: MONYWA – PHO-WIN DAUNG – PAKOKKU – BAGAN
Dagen begynder med at I skal krydse Chindwin floden med en lille færge. På den modsatte bred bliver samlet op af en bil der vil kører jer til et meget sjældent besøgte tempel Pho Win Daung fra det 15 århundrede. Tempel komplekset består af mere end 450.000 sandstens budhhaer der er hugget og ridset ind i klippevæggene i hulerne, og i de mange små nicher. Hulefreskerne er stadig intakte typisk farvet i indigo. Mange af buddhaerne kan ses uden at man skal ind i hulerne og det er også her tilladt at bære fodtøj – så længe i ikke træder ind i det aller helligste.Undervejs er der rig mulighed for at stoppe i de mange landsbyer i kommer igennem mod byen Pakokko. Pakkoko er centrum for tobakshandel, og herfra skal i krydse Ayeyarwaddy floden og derfra er der ca. 2 timer videre mod Bagan.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 8: BAGAN (med hestedroske)
Der skulle efter sigende være 4 millioner pagoder i området omkring Bagan. Hvilket gør området til et af de mest spændende arkæologiske områder i Asien – en turistseværdighed på højde med Ankor Wat (og så alligevel ukendt for de fleste). Bagan var hovedstaden i det første Myanmar Imperium - en storslået by på den østlige side af Ayeyarwaddy floden ca. 200 km sydøst for Mandalay. Bagan ruiner dækker over et område på ca. 42 km2, og indeholder bygningsværker fra perioden mellem det 11. århundrede til det 13. århundrede. I besøger nogle af de største og vigtigste templer og pagoder, og transporteres rundt i området med hestedroske.
Om eftermiddagen kommer i til landsbyen Myinkaba, lidt syd for Bagan, hvor i bl.a skal besøge Nanphaya, og Gu Byauk templerne, med mange flotte fresker. Landsbyen er desuden kendt for sin produktion af lakvarer.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 9: BAGAN
Dagen er til fri disposition.
Flere steder i Old Bagan og New Bagan udlejes der cykler, så det er nemt at komme ud på opdagelse i tempelområdet eller langs floden og i landsbyerne.
En anden mulighed (om end en del dyrer) er at flyve med luftballon over Bagan.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Bagan

Dag 10: BAGAN - KALEW
Om morgenen kører I til Kalew – en tidligere britisk hill station. Køreturen tager det meste af dagen (ca. 8 timer) gennem små landsbyer alt imens vi lamngsom kommer op i bjergene. Kalew ligger i 1400 moh. Briterne søgte mød Kalew når det blev for varmt om sommeren – heroppe i højderne var klimaet mere fugtigt, køligt og ofte tåget, og mindede måske mere om ”derhjemme”. I dag findes der stadig mange engelske huse i Tudor stilen – omkranset af klassiske engelske haver. I området omkring Kalew ligger der mange landsbyer tilhørende Palaung minoriteten samt andre bjergstammer. Disse folk tager til Kalew markedet hver femte dag i dag deres farvestrålende klæder –og er en attraktion i sig selv.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel/Guesthouse

Dag 11: KALEW – SHABIN - TEETAIN  (TREKKING)
I dag starter jeres 2 dages trek til Inle Lake – tidligt om morgen bliver i kørt med pick up truck ud til Shabin – en landsby beboet af Danu folket. Vejen og stierne de næste par dage vil fører jer igennem et smukt landskab og mødet med flere af de forskellige minoriteter som der er i området. I vil foruden Danu bla. møde Palaung, Pao og Taung Yoe. Jeres lokale guide vil undervejs introducerer Jer til de forskellige minoriteter og i vil opleve dagligdagen ude i landsbyerne på aller nærmeste hold. Frokost i Pawke (Pao landsby) hvorefter der er 3-½ times trek til landsbyen Teetain – hvor i skal overnatte

Måltider: M/ F /A
Overnatning: Landsby

Dag 12: TEETAIN – THANDAUNG – INLE LAKE  (TREKKING)
Efter at have taget afsked med landsbyen venter der ca. 5 timers trekking ned mod bredden af Inle Lake.
Undervejs vandrer i gennem bambus skoven, og landskabet åbner sig hver gang i kommer til en ny landsby. Landsbyerne tilhører minoriteter fra bl.a. Pao, Taung Yoe samt Intha folket. I området dyrker minoriteterne banan, papaya, kartofler og bønner. Frokost i landsbyen Thaudaung. Når i kommer til søbredden hen på eftermiddagen bliver i samlet op af en båd der vil sejle Jer Nyaung Shwe – som er hovedbyen på den nordlige bred af søen. Ankomst og indlogering på hotel.

Måltider: M/ F / A
Overnatning: Hotel

Dag 13: INLE LAKE
I dag har i en hel dag ude på den 25 km lange sø. Inle Lake er berømt for fiskernes stående ”et-ben’s roning” samt de flydende haver, hvor der dyrkers grøntsager. I besøger pælelandsbyerne på søen samt den af landsbyerne langs søbredden som afholder dagens marked. I landsbyerne er der produktion af diverse lokale håndværk som ris papir fremstilling, silke vævere m.fl. – og man får følelsen af at gå rundt i et landbrugs-kunsthåndværks museum. Frokosten indtages på en af restauranter ude på søen. Efter frokosten fortsætter ekskursionen, og der vil også være tid til at besøge et kloster, eller hvad i nu har lyst til.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 14: INLE LAKE – HEHO – YANGON
Fra Naung Shwe og Inle er der ca. 1,5 times kørsel til Heho, hvorfra i tager med formiddags flyet til Yangon.
Efter indkvartering på hotellet er resten af dagen sat af til opdagelse på egen hånd.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel

Dag 15: YANGON – Afrejsedag
Tid til den sidste shopping på Scott markedet, og tid til afsked med nye burmesiske venner?  Sent på eftermiddagen er der transfer til lufthavnen, og afrejse fra Yangon.

Måltider: M/ - / -

Galleri

  • Yangon gadeliv1
  • Shwedagon-Pagoden-om-natten
  • Kalew Marked1
  • Kalew Tudor-style
  • Marked Tanaka
  • Kalew trek
  • Kalew trek 1
  • Kalew landsby
  • Inle-Lake buy something
  • Inle-Lake Byen paa vandet
  • Inle-Lake Fisker1
  • Inle-Lake Fisker2
  • Inle-Lake Long-Neck
  • Mandalay Budha haandvaerk
  • Mandalay Budha haandvaerk2
  • Mandalay-Palace 1
  • Mingun1
  • Mingun2
  • Templer-i-solnedgangens-lys

Mere info

Priser & booking

Inkl. Fly.

Deltagerprisen inkluderer: 

  • Burmesiske lokalguider
  • De fleste måltider (markeret med M=morgen, F=frokost, A= aften)
  • Alle overnatninger (i delt dobbeltværelse, dog ikke under trekking delen)
  • Al form for lokaltransport
  • Rejsegaranti

Hvad der ikke er inkluderet:

  • Drikkevarer (øl, vin, sodavand osv.)
  • Evt. forsikringer
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314