English site
Georgien, Europas sidste ødemark

Turkode: GEO

Vælg selv tidspunkt  -     Åben for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 17.900,-

Antal dage: 12 dage/11 nætter

Sværhedsgrad: 3-4

På trekket vil vi dagligt gå igennem disse dale og krydse relativt lette bjergpas. Man vandrer mellem 5 til 9 timer om dagen inklusiv pauser.

Vi har heste med til at bære bagagen, således at man kun skal bære sin egen dagstursrygsæk. 

Antal personer:
I skal være minimum 4 personer.

Udenrigsministeriet rejsevejledning

Intro

Adventure og trekking - kombineret med mødet med de gamle kulturer i Georgien i Kaukasus bjergkæden.

Georgien tilhører rent geografisk Asien, men landet optræder ofte i europæiske sammenhænge såsom Melodi Grand Prix og sportslige begivenheder som EM i fodbold.

Denne tur kombinerer forholdsvis let trekking i den smukke kaukasiske bjergkæde med et fascinerende møde med lokalbefolkningen idet I indkvarteres privat undervejs og vandrer gennem højt og fjerntliggende landsbyer.

Tusheti er en af de mest fascinerende provinser i Georgien og det er her, vi skal trekke på denne rejse. Tusheti ligger på den nordlige side af den østlige Kaukasus bjergkæde. Kun ganske få turister har endnu besøgt Tusheti området – hvilket skyldes områdets fjerne og svært tilgængelige beliggenhed.

Middelalder landsbyerne i området er blandt højdepunkterne på dette trek. På grund af den hårde og ofte lange vinter i området, forlader de lokale som regel Tusheti om vinteren og flytter ned i de varme dale. Om foråret flytter de så tilbage til deres hjem i bjergene og arbejder hårdt med deres dyrehold og fremstilling af bl.a. oste.

Naturmæssigt byder området på såvel blomstrende alpine enge, tætte skovområder samt snedækkede bjergtinder, hvor Diklo, Komito og Tebulo er blandt nogle af de højeste i det østlige Kaukasus. Landsbyer ligger gemt i de dybe dale, og er meget smukke og specielle med deres sten arkitektur.

Relativ let trekking i bjergområder
På trekket vil I dagligt gå igennem disse dale og krydse relativt lette bjergpas (højeste pas: 2890 m.o.h). På trekking delen af turen vandrer vi mellem 5 til 9 timer om dagen inklusiv pauser.

Vi har heste med til at bære bagagen, således at I kun skal bære vores egen dagstursrygsæk. Rejsen ledes af en TIMBUKTUs engelsktalende turledere i samarbejde med et kompetent team af lokale guider.

Primitive men gæstfrie forhold
Nogle dage overnattes i private hjem  i landsbyerne, under primitive men meget gæstfri forhold – som man ikke finder mange andre steder. Andre nætter overnatter man i telte. I landsbyerne kan man ikke forvente at have bad (varmt vand) og elektricitet alle steder.

Program

Dag 1. Afrejse til Tbilisi, Georgiens hovedstad

Efter ankomsten til Tbilisi, Georgiens hovedstad, tager man direkte ind til byen hvor I indlogeres på vores hyggelige hotel.

Måltider: (- /- /- )
Overnatning: Hotel

Dag 2. Tbilisi

Tbilisi er en gammel by og har siden det 11. århundrede spillet en vigtig politisk rolle som Kaukasus økonomiske og kulturelle højborg. Byen kontrollerede desuden flere vigtige handelsruter mellem øst og vest – bl.a. en del af Silkevejen.

Tag en rundtur i byen, hvor vi anbefaler at gå en tur i den gamle bydel, som er berømt for sine mange gamle kirker og monumenter, og som desuden består af en del charmerende træhuse, sovlbade. Tag også en tur på markedet hvor de næsten er en orientalsk stemning. 

Måltider: (M/F/-)
Overnatning: Hotel

Dag 3. Afsted mod bjergene, overnatning i privat hjem

Ud af byen. Turens første stop er David Garejl klostret som blev grundlagt allerede i det 6. århundrede. Det tager ca. 3 timer at gå op til klosteret - frem og tilbage. Vi spiser frokost i byen Lavra, og fortsætter med at køre til Kakheti provinsen og byen Telavi, hvor vi overnatter i private hjem.

Aftensmad hos vores værtsfolk, som vil sørge for lokal delikat georgisk mad samt lokale vine fra Kakheti området.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Privat/mindre guesthouse

Dag 4. Telavi - Omalo

Efter morgenmaden kører man videre i vores 4WD’ere til Omalo i Tusheti provisen – vejen er smuk men også stejl og kan efter vinteren være noget hullet. I krydser den kaukasiske bjergkæde i Abno passet i 2960 m.o.h og kører ned til Omalo i ca. 2050 m.o.h.

I indlogeres endnu engang privat, og har tid til at se jer lidt omkring i landsbyen inden aftensmaden.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Privat/ mindre guesthouse

Dag 5. Omalo - Shenako

Om morgen besøges middelalder borgen i Omalo, og der er tid til at iagttage det daglige liv i en georgisk landsby. Efter frokost vandrer man gennem et skovområde til byen Shenako. Vandringen går lidt og og ned. Om aftenen smages der på det lokale køkken.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Privat/ mindre guesthouse

Dag 6. Shenako – Chego - Dartlo

En spændende og lang trekking dag. Man passerer byerne Shenako og Chego for at komme til middelalder landsbyen Dartlo (1850 m.o.h.). Dartlo er en fascinerende landsby med dens rustikke middelaldertårne. Det tager 7-8 timer at komme frem inklusiv pauser og tid til at nyde omgivelserne.

I slår vores lejr op ved flod bredden udenfor byen. Herefter kan der tages en rundtur i byen og for dem der har lyst til at vandre mere, vil der være mulighed for at vandre længere op til landsbyen Kvavlo (2100 m.o.h), hvorfra der er skøn udsigt over Dartlo.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Telt

Dag 7. Dartlo – Parsma

Vandringens første stykke byder på alpine enge og frodige græsskråninger op til den smukke Pirikita Alazani slugt og videre til den fjerntliggende landsby Parsma (1969 m.o.h). Det er forholdvis let vandring lige ud. I Parsma bor der kun nogle få familier som vi besøger. Der laves lejr udenfor byen.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Telt

Dag 8. Parsma – Nakaicho Pass - Jvarboseli

En lang men flot vandredag (7-9 timer inkl. pauser) venter Jer. I krydser Nakaicho passet i 2980 m.o.h. Heroppe fra har man et flot panorama over store dele af den kaukasiske bjergkæde. Stien er god, men skråningerne kan være stejle enkelte steder. Efter passet kommer man frem til landsbyen Jvarboseli, hvor der overnattes i 2.800 m.o.h. Det er et utroligt smukt sted.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Telt

Dag 9. Jvarboseli - Omalo

Afslutningen på vores trek går nedad. Vi vandrer ned mod slugten og floden, hvor vi bliver samlet op af vores transport som tager os tilbage til Tbilisi. Afhængig af vejenes tilstand ankommer vi i løbet af eftermiddagen til Omalo hvor vi overnatter.

Måltider: (M/F/A)
Overnatning: Privat/mindre guesthouse

Dag 10. Omalo - Tbilisi

Efter morgenmaden køres i  4WD’ere ned til Telavi, hvor vi skifter køretøj og fortsætter mod Tbilisi. Undervejs ligger vi vejen forbi nogle af de mange historiske monumenter, der findes i området. Eventuelt kan I også komme til vinsmagning hos en lokal vinbonde - hvis der er nogen hjemme.

Måltider: (M/F/-)
Overnatning: Hotel

Dag 11. Tbilisi – Mtskheta - Tbilisi

Dagen byder på en halvdags ekskursion til Mtskheta – Georgiens tidligere hovedstad. Byen er i dag under UNESCO’s world cultural heritage program, og I besøger bl.a Jvari klosteret (6. årh.) samt Svetitskhoveli Katedralen (11. årh.).
Retur til Tbilisi om eftermiddagen, hvor der vil være tid til at købe de sidste souvenirs mv. 

Måltider: (M/F/-)
Overnatning: Hotel

Dag 12. Hjemrejse til Danmark

Transfer til lufthavnen i Tbilisi og retur til Kastrup efter mange spændende dage i Europas måske sidste ødemark med minder, der vil vare for livet.

Måltider: (M /-/-)

Galleri

  • AlpineEng
  • Blomsterpigerne
  • DaarligSamvittighed
  • FerskenSalg
  • UndeforPorten
  • tusheti002
  • FaarISigte
  • MorgenmadPaaEngen
  • Pause
  • Hyrden
  • KvinderFrokost

Mere info

Sværhedsgrad

Man vandrer mellem 4-7 timer om dagen med en sværhedsgrad på 3. Turen er ikke teknisk svær, men hvis du generelt er lidt aktiv i hverdagen vil du ikke have problemer med at vandre og gennemfører turen.

På trekket vil vi dagligt gå igennem disse dale og krydse relativt lette bjergpas (højeste pas: 2890 m.o.h). På trekking delen af turen vandrer vi mellem 5 til 9 timer om dagen inklusiv pauser.

Vi har heste med til at bære bagagen, således at vi kun skal bære vores egen dagstursrygsæk. Rejsen ledes af TIMBUKTU's engelsktalende turleder i samarbejde med et kompetent team af lokale guider.

Overnatning

Nogle dage overnattes i private hjem  i landsbyerne, under primitive men meget gæstfri forhold – som man ikke finder mange andre steder. Andre nætter overnatter vi i telte. I landsbyerne kan man ikke forvente at have bad (varmt vand) og elektricitet alle steder.

Klima

Fastlandsklima –vi trekker i den tørre og varme periode, men da vi er i bjergene kan vejret skifte hurtigt. Temperaturen er naturligvis afhængig af højden. Dag 15-30 grader, Nat ned til ca. 5 grader.

Valuta

Kontante USD eller EURO. Visa eller andre kreditkort (Flere ATM's i de store byer).

Visum
Dit pas skal være gyldigt under opholdet i Georgien. Der kræves ikke visum til Georgien for danske statsborgere.

Litteratur
LonelyPlanet – Georgia, Armenia & Azerbaijan (2016)

Priser & booking

Georgien, Europas sidste ødemark

Turkode: GEO
Antal dage: 12 dage
Priser per person i dobbeltværelse
Vælg selv tidspunkt -  Åben for booking  kr.  17.900,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse: Ikke muligt

Prisen inkluderer:

  • Engelsktalende turleder
  • Lokale guider og kok på trekket
  • Alle måltider som beskrevet i program
  • Alle overnatninger
  • Alle lokaltransporter

Prisen inkluderer ikke:

  • Flyrejse København -Tbilisi t/r
  • Øvrige måltider og drikkevarer (frokost og aften i Tbilisi, forvent ca. 80 kr. pr. måltid)
  • Personlige lommepenge – herunder drikkepenge
  • Evt. entre til museer
  • Evt. forsikringer (afbestillings- og rejseforsikring)
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314