English site
92% bjerge, 100% eventyr

Turkode: TAD

AFLYST  -     Lukket for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 22.400,-

Antal dage: 16 dage/15 nætter

Sværhedsgrad: 3-4

Se rejsebreve fra Tadsjikistan

Udenrigsministeriet rejsevejledning

Intro

Trekking i Fann bjergene og møde med en af centralasiens ”forsvundne” kulturer


Tadsjikistan er 92% bjerge og 100% eventyr. Tre bjergkæder mødes i Tadsjikistan og udover bjergene findes der en smule søer og lidt slette. Landet er en isoleret og for de fleste ukendt del af Central Asien. Smukt, fjernt og med trekkingoplevelser man ville ønske aldrig ville få en ende.

En del af "verdens tag" og dog ukendt

Tadsjikistan ligger på den sydlige rute af Silkevejen, og ligger med Pamir bjergen i krydset mellem de tre store bjergkæder – Hindu Kush, Tien Shan samt Karakorum. Tilsammen danner de en del af ”verdens tag”, og mange rejsende har allerede besøgt nabo landene Pakistan og Kina for at trekke – men endnu ganske få har besøgt Tadsjikistan.

Før uafhængigheden og løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991, var Tadsjikistan et populært feriemål indenfor sovjetstatens grænser. Efter løsrivelsen gik turismen nærmest i stå, og det er endnu ikke lykkedes at komme op på tidligere niveau. Så trods de fantastiske muligheder i bjergkæderne Pamir og Fann er Tadsjikistan næsten ukendt for os i den vestlige verden.

Vi benytter lokal arbejdskraft og primitiv overnatning

I TIMBUKTU benytter vi os så vidt muligt af lokale services (overnatning, restauranter, transport) og benytter os primært af lokal arbejdskraft, som vi betaler en god løn og tilbyder fornuftige arbejdsbetingelser.

Vi kan naturligvis ikke tilbyde vestlig standard hvad angår f.eks. overnatning, men vi kan i stedet garantere stor tadsjikisk gæstfrihed. Tadsjikerne elsker gæster og det er vores erfaring at en overnatning lokalt enten i landsbyerne, i bjergene eller i telt tæt på landsbyerne er at finde blandt nogle af turens mange højdepunkter.

Kulturelle højdepunkter - centralasiens "Pompeij"

Kulturelt byder Tadsjikistan på flere spændende seværdigheder. Heriblandt de tadsjikiske Buddha-statuer som er fra samme civilisation (Bamiyan), som dem Taliban sprængte bort et par år tilbage. Dermed er Buddha statuerne i Tadsjikistan blandt verdens største.

Centralasiens ”Pompeij” er den antikke by Penjikent fra det 5. til 7. århundrede. Byen blev grundlagt af Sogdian folket som senere forsvandt sporløst – men hvis sprog og kultur stadig er bevaret hos nogle stammer i Pamir.

Vi har muldyr med til at bære bagagen, således at vi kun skal bære vores egen dagstursrygsæk. Rejsen ledes af en TIMBUKTUs danske turledere i samarbejde med et kompetent team af lokale partnere.

Program

Dag 1: Afrejse
Vi rejser fra Kastrup via München/Istanbul til Dushanbe

Dag 2: Dushanbe
Vi ankommer til Dushanbe tidligt om morgenen.
Vi kører til vores guesthouse, hvor vi har mulighed for at blive frisket lidt op og få et par timers hvil efter den lange rejse. Efter frokost fortsætter vi med bus til en landsby nær Aini. Turen tager os gennem Varzob slugten, over Anzob Passet (3.373 m.o.h.) og videre ned til Fann floden og Zerafshan dalen hvor landsbyen, og vores overnatning for natten ligger.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Landsbyhus

Dag 3: Zerafshan
Efter morgenmaden, kører vi ca. 100 km op mod Zerafshan, vi passerer en Mastcoch landsby og spiser frokost ved broen over Tasbusht floden. Vi siger farvel til vores chauffører og krydser broen. Nu begynder vores trek, og vi vandrer mod Pakshif. I nat skal vi overnatte i vores 2-mands telte, og vi hjælpes med det praktiske mens vores guider og kok forbereder aftensmaden.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 4: Pakshif Dalen
Efter morgenmaden i fælles teltet, er vi snart på vej ud af Zerafshan dalen og drejer sydover ind i en nyt dal system. Pakshif Dalen. Dalen stiger gradvist og vi camperer for natten under Pakshif Passet.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 5: Pakshiff passet (3.729 m)
Vi går i dag over Pakhif passet og kommer på nedstigningen ind i en skovdækket dal. Som vi følger langs med Daraisusof floden.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 6: Naiyukrun dalen
Vores muldyr bliver fanget tidligt og snart er vi på vej igen. Vi vandrer ind i en ny dal og terrænet bliver langsomt stejlere. Vi møder i dag en del vandløb med frisk og koldt vand fra de ovenliggende gletschere.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 7: Pamirs gletschere
Terrænet fortsætter med at stige det meste af dagen og vi slår lejr under gletscherne. Heroppe er vi næsten alene, kun ørne og lammegribbene er fulgt med os op. Lammegribbene svæver gerne i store flokke på udkig efter et ådsel.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 8: Udsigt til Yaghnob dalen
Vi krydser i dag passet (4062 m.o.h. og vandrer ned i Yaghnob dalen på den anden side. I passet har vi en fantastisk udsigt over bjergene og ned i Yaghnob dalen med brusende vandløb. Er vi heldige ser vi Yak-okser omkring passet.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 9: Yaghnob slugten
Med en smuk udsigt, til sneklædte bjerge vandrer vi nu mod vest og følger Yaghnob floden nedstrøms og langsomt forvandler Yaghnob dalen sig til en dyb kløft. Vi finder en hyggelig camp for natten og nær floden.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 10: Det forsvundne folk
Vi kommer ud af slugten og gennem en tidligere bosættelse fra Dekh-kalone folket, og har i dag en kortere vandredag til vi kommer til landsbyen Kiriyonte tidligt på eftermiddagen. Kiriyonte er bosat af Yaghnobis folket, som er direkte efterkommere efter Sogdian folket som flygtede fra hovedbyen Penjikent under den arabiske invasion i det 7 århundrede. I dag har Yaghnobis folket stadig bevaret det sogdianske sprog og kultur. Yaghnobis folket landsby er placeret som en svalerede på klippehylden.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 11: Landsbyliv i Kiryonte
Vi tager en velfortjent hviledag i Kiyonte. Vi har således hele dagen til at studerer det daglige liv i landsbyen og bjergende.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 12: Shobita
Med næsten friske ben fortsætter vores lille karavane nedad og vi passerer en del mindre bosættelser langs med Yaghnob floden, og ankommer sidst på dagen til et meget smukt sted kaldet Shobita. Vi camperer på en grøn eng nær en gammel vandmølle.

Måltider: M/F/A
Overnatning: Telt

Dag 13: “Jordens vogter”
Vores trek fortsætter langs Yaghnob floden og passerer flere meget maleriske landskaber med flot udsyn til de skarpe tinder dækket af sne og is. Vi overnatter i landsbyen Margib. En 1 kilometer lang klippe rejser sig over Margib. Klippen kaldes Zaminkaror (Jordens vogter).

Måltider: M/F/A
Overnatning: Landsbyhus

Dag 14: Margib - Dushanbe
Vores jeeps ankommer tidligt, og vi bliver efter morgenmaden kørt tilbage til civilisationen og indkvarteret nær centrum i Dushanbe. Efter mange dage i bjergene er det lidt af en kultur forandring at komme til byen.Om aftenen finder vi en hyggelig restaurant og spiser middag med lokalt øl eller vin.

Måltider: M/F/-
Overnatning: Guesthouse

Dag 15: På opdagelse i Dushanbe
Om morgenen er der mulighed for at tage på tur til Hissor Fort fra det 18. århunderede, og som i dag huser et fint etnografisk museum. Resten holder vi åben til at gå på opdagelse, shopping eller bare gå på cafe.
Vi mødes igen om aftenen hvor vi spiser afskedsmiddag sammen med vores nye tadsjikiske venner.

Måltider: M/-/-
Overnatning: Guesthouse

Dag 16: Hjemrejse til Danmark
Vi kører mod Dushanbe lufthavn om morgenen.  

Galleri

  • AlexanderLake

Mere info

Sværhedsgrad 3-4

Vi vandrer mellem  4-7 timer om dagen med en sværhedsgrad på 3-4. Turen er ikke teknisk svær, men hvis du generelt er lidt aktiv i hverdagen vil du ikke have problemer med at vandre og gennemføre turen.

Klima

Fastlandsklima – vi trekker i den tørre og varme periode, men da vi er i bjergene kan vejret skifte hurtigt. Temperaturen er naturligvis afhængig af højden. Dag 15-30 grader, Nat ned til ca. 5 grader.

Valuta

Kontante USD $. Rejsecheck kan være svære at veksle i Tadsjikistan.

Visa

For danske statsborgere er det muligt at erhverve visum ved ankomst i lufthavnen,
pris ca. 350,- kr.

Vaccinationer

Kontakt egen læge eller Serum instituttet ca. 30 dage før afrejse.

Litteratur

Lonely Planet – Central Asia, 3'rd Edition -  2014

Priser & booking

92% bjerge, 100% eventyr

Turkode: TAD
Antal dage: 16 dage
Priser per person i dobbeltværelse
AFLYST -  Lukket for booking  kr.  22.400,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse: Ikke muligt

Deltager prisen inkluderer:

  • Flyrejse København -Dushanbe  t/r,
  • Dansk turleder
  • Lokale guider, og kok på trekket
  • Alle måltider (undtagen F/A/ i Dushanbe) og overnatninger
  • Lokal transport

Ikke inkluderet i prisen:

  • Personlige lommepenge
  • Frokost og aftensmad i Dushanbe, (beregn ca. 80-,kr pr. måltid)
  • Evt. entré til museer mv.
  • Afbestillingsforsikring
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314